”Hendes Majestæt Dronning Louise til Danmark har af Mandagen den 6. marts 1865 allernaadigst resolveret, at et Børne-asyl skal oprettes i Fredensborg til Lettelse og Betryggelse for stræbsomme og kjærlige Forældre, der måtte deres små børn fra halvtredie til syv Aars Alder vogtede, plejede og efter Omstændighederne sysselsatte og underviste på den Tid af Dagen, hvor de selv er fra Hjemmet for at søge Erhverv”.
Sådan begyndte det for snart 150 år siden. Man kan spørge sig selv, hvorfor Dronningen og en kreds af byens borgere fik den ide at oprette et asyl for børn. I begyndelsen af 1800 dukkede de første asyler op i England og ideen bredte sig til de andre europæiske lande, der iblandt Danmark. Ser man på historien bag daginstitutionerne, blev den første offentlige børneinstitution i Danmark oprettet i 1605. Institutionen, Christian VI’s børnehus, var i virkeligheden et tugt- og børnehus, hvor tiggere (og deres børn) blev indsat og tvunget til at arbejde for kongen, blandt andet med tekstilproduktion. Tugt- og børnehuset eksisterede i 45 år, og det anslås, at omkring 5.000 børn tilbragte deres barndom der.
Men den moderne daginstitutions historie tager sin begyndelse i 1828, hvor Det Kvindelige Velgørenhedsselskab opretter et asyl i St. Kongensgade i København. Prinsesse Caroline Amalie (1796-1881) senere Dronning Caroline Amalie gift med Kong Christian d. 8 var initiativtager til asylet, og året efter oprettede hun for egne midler “Prinsesse Caroline Amalies Asyl” i Kronprinsessegade. Man kan forestille sig, at Dronning Louise bliver inspireret af sin familie til at oprette Dronning Louises Asyl, og frem til sin død i 1898 oprettede hun flere asyler i Danmark.
Den 3. juni 1865 blev Dronning Louises Asyl indviet i Fredensborg i ”Overjægermesterens Gaard”, en ejendom med facaden ud mod Jernbanegade. Bestyrelsen lejede bygningen af en David Brown, hvis kone blev udnævnt til forstanderinde eller ”asylmoder”, som det også kaldtes for 35 børn. Den første bestyrelse bestod af fire personer: Hofballetmester August Bournonville, Slotspræsten Pastor Wiedemann, Postbestyrer frøken Frederikke Olavius og den praktiserende læge Doktor Petit. En af deres mange opgaver bestod dengang i at skaffe penge til Asylet. Ved grundlæggelsen fik bestyrelsen penge fra kongefamilien, og fra en del borgere i byen, samt der blev arrangeret tombola og auktioner i Slotsparken. Da asylet var nyt for alle, var et af de store spørgsmål, hvordan man indretter et asyl og der blev arrangeret studietur for bestyrelsen til landets andre asyler.
I de efterfølgende mange år flyttede Asylet til forskellige adresser i Fredensborg – først til Slotsgade nr. 15, dernæst Wiedeveltsvej nr. 2. I 1887 købte bestyrelsen ejendommen på Jernbanegade nr. 9 for 8.500 kroner. Med denne bygning fik Dronning Louises Asyl endelig deres eget hus og bestyrelsen erklærede.
”Det kjøbte Hus afgiver efter de herværende Forhold et forsvarligt Lokale med bekvem Adgang til en fortrinlig Legeplads”
Man havde planer om at bygge et nyt hus på grunden men pengene rakte ikke. Omkring 1894 bliver huset solgt for 11.000 kroner og Helsingørsvej 22 bliver få dage efter købt som byggegrund. I 1895 åbner Børnehuset på Helsingørsvej i eget og nyt hus, og det forbliver som det står i dag, dog med en tilbygning i 1960, nu under navnet Friheden.
105 år efter den beskedne og hårde start for Dronning Louises Asyl var asylet vokset til 4 store institutioner: Østervejens Børnehave på Østervej ( fra 18. november 1970), vuggestuen på Bendiktevej (fra 22 feb. 1971), og børnehave på Bendiktevej (fra 8 marts 1971). I 1994 flyttede man vuggestuen fra Bendiktevej til Stenbækgaardsvej, og oprettede i samme forbindelse også en børnehave afdeling for børn i Endrup distriktet. I starten hed det Endrup Børnehus, men for at signalere at det hørte til Asylet, blev det hurtigt døbt til Dronning Louises Børnehus.
I 2010 blev den ene institution i Asylet efter den anden overdraget til den kommunale områdeledelse og bestyrelsen gik i gang med at nedlægge Asylet. En ansøgning blev sendt til Civilstyrelsen om tilladelse til at nedlægge Asylet, og denne fik man – skulle man ønske dette. På samme tidspunkt tog Helena Elmgren, som repræsenterede en gruppe forældre, initiativ til at oprette en privat institution. Asylbestyrelsen besluttede derefter d. 22 juni 2011 at Asylet skulle bestå og godkendte oprettelsen af en privat institution ”Børnehuset Friheden” under Asylet. Dermed blev Asylet reddet i sidste øjeblik.
1.sept 2011 åbnede Børnehuset Friheden i det gamle hus på Helsingørsvej 22.