Privatlivspolitik

Hvem er vi

Vores webstedsadresse er: http://www.boernehusetfriheden.dk.

Hvilke personlige data indsamler vi, når du bruger vores indskrivningsformular på Børnehuset Frihedens hjemmeside?

Vi indsamler dine personlige data, når du skriver dit barn op hos os. Det drejer sig om barnets navn,  fødselsdag og adresse. Forældrenes navne, telefonnumre og mail-adresser.

Oplysningerne indsamles, for at vi kan skabe kontakt til jer, når vi skal tilbyde plads i Friheden.

Oplysninger opbevares i papirkopi i aflåst skab i Børnehuset.

Vi gemmer disse data, så længe dit barn står på vores venteliste. Du kan til enhver tid få slettet dit barn på ventelisten ved at henvende dig til Børnehuset Friheden på mail: info@boernehusetfriheden.dk eller telefon 27840751.

Alle oplysninger slettes automatisk 1. maj i det år barnet bliver 6 år.

Hvilke personlige data opbevarer vi, når dit barn går i Børnehuset Friheden?

Stamkort

Hvert barn har et stamkort. Stamkortet opbevares i aflåst skab. Det indeholder barnets og forældrenes kontaktoplysninger, oplysninger om evt. sygdomme, samt oplysninger om, hvem som må hente barnet. Derudover fremgår det om forældrene har givet tilladelse til nedenstående:

Fotografering f.eks. til hjemmeside.

Barnet må deltage i badning.

Barnet må gå alene hjem.

Køre i privat bil.

Indkrydsningliste

I Frihedens al-rum opbevares en liste med børnenes fornavne. Listen bruges til at notere, om børnene er mødt ind og hvornår de går.

Dagbog

I Frihedens al-rum ligger personalets dagbog. I dagbogen skrives beskeder, hvis andre end forældrene henter barnet eller hvis der er ændringer i mødetider og sovetider.

Børnelister

Hver måned udfylder Frihedens leder en børneliste med børnenes navn, adresse, cpr. nr samt mors navn. Børnelisten sendes via sikker mail til den betalende kommune og Danske Daginstitutioner, som varetager opkrævning af forældrebetalingen.

Restancelister

Såfremt forældrene ikke har betalt rettidigt, modtager vi en restanceliste fra Danske Daginstitutioner. Listen indeholder forældrenes personlige oplysninger.

Adresseliste

Vi sender flere gange årligt en oversigt med børnenes kontaktoplysninger ud til forældregruppen. Formålet med denne oversigt er, at forældrene kan kontakte hinanden med henblik på legeaftaler.

Oversigten indeholder:

Barnets navn, adresse og fødselsdag. Forældrenes navn, telefonnumre og mailadressser.

Barnets oplysninger kommer kun med i oversigten, såfremt forældrene har givet tilladelse til det, når barnet begynder i Friheden.

Tværfagligt samarbejde.

Når vi samarbejder med kommunens øvrige dagtilbud, skoler eller PPR, deles personfølsomme oplysninger med samarbejdsparterne, såfremt forældrene har givet tilladelse til det.

Hvis vi har mistanke om, at barnet er udsat for overgreb i hjemmet videregives oplysninger uden forældrenes samtykke.

Sprogvurderinger.

I Børnehuset Friheden er vi forpligtet til at sprogvurdere alle børn, mens de går i Friheden. Fredensborg Kommune har besluttet at anvende et digitalt redskab – Sprogtrappen – til at følge børnene. Børnenes navn og cpr. nr. anvendes i programmet, som faciliteres af Rambøll. Efter aftale med forældrene kan sprogvurderingen deles med eksterne samarbejdspartnere f.eks. talepædagoger.

Overgangsbeskrivelser

Når dit barn flytter fra Friheden, vil den nye børnehave eller SFO bede om en overgangsbeskrivelse, hvor både forældre og pædagoger beskriver barnet. I Fredensborg Kommune bruges det digitale redskab Hjernen & Hjertet, som faciliteres af Rambøll. Børnenes navn og cpr. nr. anvendes i beskrivelsen og bliver delt med modtageren af overgangsbeskrivelsen.

Oprydning i data.

Når dit barn stopper i Friheden gemmes jeres kontakt oplysninger, indtil vi har afholdt re-union i oktober samme år. Alle øvrige oplysninger slettes, når barnet stopper.

Fotopolitik.

I Børnehuset Friheden bliver børnene fotograferet og billederne bruges på følgende måde:

Udstilling. 

Når barnet begynder i Friheden tages et portrætfoto, som hænges op for at skabe en hjemlig atmosfære i børnehaven. Desuden udstilles det årlige fællesfoto af børn og personale.

Det pædagogiske arbejde.

Personalet fotograferer børnene, når de deltager i leg og aktiviteter alene eller med andre børn. Billeder af børnene kan indgå som et materiale til en aktivitet. Billederne bruges til at dokumentere det pædagogiske arbejde i henhold til dagtilbudsloven, men også til at evaluere vores pædagogiske tilbud sammen med børnene.

Minder fra en børnehavetid.

For at hjælpe børn og voksne til at huske oplevelser fra deres tid i børnehaven, får børn og voksne også printede kopier af billederne som gaver til fødselsdage og afslutninger.

Indblik i hverdagen.

For at forældrene får et indblik i børnenes hverdag, kan der blive der hængt fotos af børnene op på informationstavlen i Friheden.

Hjemmeside.

Billeder af børnene bruges til at promovere Friheden på vores hjemmeside.

Video

Børnene i vores førskoletilbud “Bamseskolen” optager nogle år en film. Filmen vises i Friheden og lægges efterfølgende ud på en privat side på YouTube.

Videofilm kan bruges, når vi som personalegruppe vil sætte fokus på vores egen praksis.

Tilladelser

Børnene fotograferes kun, hvis forældrene har givet tilladelse til det. Der skal gives særskilt tilladelse til brug af billeder på hjemmesiden. Hvis barnet optræder fysisk i en video, som efterfølgende lægges på hjemmesiden eller på en privat side på YouTube, skal forældre ligeledes give særskilt tilladelse.

Opbevaring.

Billeder og film af børnene opbevares i Friheden på en krypteret fil. Billederne som er givet i gave til børn og personale er ikke længere Frihedens ansvar.

Sletning.

Billeder og film opbevaret i Friheden slettes, når børnene på billederne stopper i Friheden. Billederne på hjemmesiden slettes, når hjemmesiden redigeres.

Facebook og Instagram

Friheden lægger ikke fotos ud på Facebook eller Instagram.

Forældrene har en lukket Facebookgruppe. Gruppen er kun for nuværende forældre. Hvis forældrene vil lægge billeder ud på denne side f.eks. efter børnefødselsdage, må det kun ske efter aftale med de øvrige børns forældre.

Det er kun tilladt at lægge billeder på sin egen Facebook side, såfremt der er givet tilladelse til det.

Fotos taget af forældre

Forældre som opholder sig i Friheden må kun tage foto og videofilm af egne børn. Ved sociale arrangementer i Friheden, som forældre ønsker at forevige f.eks. teaterstykker, fester og Luciaoptog, skal man forvente, at ens børn kommer med på andre forældres fotos. Det samme gælder til børnefødselsdage, som holdes privat. Fotos som tages ved disse anledninger, må ikke offentliggøres uden tilladelse fra alle børns forældre.

Fotoetik

Personalet i Friheden tager kun billeder, som vi anser for at være i barnets interesse. Personalet deler ikke billederne af børnene privat eller på sociale medier.

Ansøgning til ledige stillinger

Hvis du sender en ansøgning til os, bliver ansøgning og bilag opbevaret, indtil den pågældende stilling er besat. Derefter slettes den.

Hvis vi er interesseret i at gemme uopfordrede ansøgninger, vil vi bede om tilladelse til at opbevare dine kontaktoplysninger.

Øvrige ansøgninger gemmes ikke.